/om-os/job/

Nyhedsreporter til TV 2/Bornholm

Du er nyhedsjournalist, gerne med tv- og vj-erfaring.

Du har måske været på live eller arbejdet med web og sociale medier.

Du vil levere engagerende nyheder til TV 2/Bornholms mange brugere og seere.

Vi tilbyder…

  • en skøn ø at bo på
  • en levende og dynamisk arbejdsplads med dygtige, hjælpsomme og kreative kolleger
  • en nyhedsverden, hvor du dagligt kan få indflydelse på indholdet
  • en bred kam af digitale muligheder, der spiller tæt sammen med tv-nyhederne

Jobbet indebærer primært vagter som nyhedsreporter og -vj. Vi ser gerne, at du har lyst til og erfaring med at grave dig ned i et emne og en aktuel sag.

Her er der masser af mulighed for udvikling. Dine andre opgaver og roller definerer vi sammen, når vi kender dig og din særlige profil, evner og ønsker. Vi er nemlig en arbejdsplads med stor rummelighed og variation i hverdagen.

TV 2/Bornholm er en hel tv-station med flere digitale platforme, egne programformater, reportager, serier, sport, kultur, interviews og events.


Tag et kig rundt her på sitet se de mange ting, vi laver.

Vi er ambitiøse med hele tiden at bringe nyhedsstoffet et hak videre på alle platforme. Det skal du kunne bidrage til at udvikle endnu mere.

Derfor er stor arbejdsglæde, samarbejdsevner, teknologisk smidighed og journalistiske dyder en vigtig del af dig.

Det kan være en stor beslutning at flytte teltpælene til Bornholm. Har du og evt. familie brug for at se tingene, før du søger, så er du velkommen til at besøge os på stationen.

Vil du vide mere eller på nysgerrigt (virtuelt) besøg, så ring straks til redaktionschef Peter Funch på 4042 5285.


Send din ansøgning til job@tv2bornholm.dk - att direktør Jan Jørgensen, senest onsdag den 29. april.

Samtaler afholdes løbende (sandsynligvis som videomøde).

 

Tænker du på at søge en stilling på Tv 2/Bornholm?

Alle stillinger opslås på denne side. Så hold øje med siden.

Hvis du er interesseret i job som journalist eller fotograf er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning Att. direktør Jan Jørgensen til job@tv2bornholm.dk

Bornholm er et skønt sted at bo - og TV 2/Bornholm er et skønt sted at arbejde.

Har du brug for at se det med egne øjne, før du beslutter at søge job hos os, så ring til redaktionschef Peter Funch på 40 42 52 85 og aftal et (virtuelt) besøg.

Lidt om TV 2/Bornholm

Vi sender nyheder på vores egen kanal og på TV2 fra kl. 12.00 til 22.00.

Vores egen kanal har fokus på programlægning hver aften fra 19.30-22.00.

Vi er aktive på de sociale medier og har nyheder på hjemmesiden, Facebook, Instagram og tv-skilte fra kl. 6.00 hver morgen.

Vi sender direkte fra events som Folkemødet, kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem, løbet Etapebornholm, lystfiskerkonkurrencen Trolling Master Bornholm, rockfestivallen Wonderfestiwall og meget andet. (Når de ikke er aflyst pga. Corona.)

Vi har faste programserier om kultur, unge, natur, livsstil, sprog, erhverv, job, musik, politik mm.

Vi er et ungt miljø med mere end 80 fastansatte og dertil en del leverandører og tilknyttede freelancere.

Vi er stolte af mange og loyale brugere og seere på alle platforme til både nyheder, programmer og events.

Vi er aktive i samarbejdet med de andre regioner.