14 bilister kørte for stærkt i Nexø

Der blev kørt for stærkt på Stenbrudsvej i Nexø i går. Til gengæld kunne færdselsafdelingen notere sig at der blev kørt pænt i Byledsgade i Rønne.
På Stenbrudsvej i Nexø blev der tirsdag den 8. oktober efter borgerhenvendelser i tre en halv time målt hastigheder indenfor byzonen. Det resulterede i 14 bødeforelæg, hvoraf de to kom med klip i kørekortet. Den højeste fart blev målt til 73 km/t.

Til gengæld var det meget positivt, da færdselsafdelingen aflagde besøg ved Åvangsskolen på Byledsgade i Rønne tirsdag den 8. oktober i morgentrafikken.

Politiet oplyser, at bødeblokken forblev i lommen, da der ikke blev konstateret overtrædelser af færdselsloven.