Klimabekymringer fylder i børns tanker

Vi taler meget om klimaforandringer og konsekvenserne heraf, og bekymringerne har også fundet vej til børnenes hoveder. De skal have hjælp til at sortere, mener forsker.
- Nogle gange, hvis man bare ligger og skal prøve at sove, så kan det godt være, man ligger og tænker på det, siger Rosalie Kure Møller.

- Hvad kommer der til at ske, når det sker? Kommer den bare til at sprænge i luften, eller, lyder undringen fra August Nexø Grønnegaard.

- Jeg er bange for, at på et tidspunkt, at alle dyr så.... dør. Og de uddør, så der aldrig kommer nogle dyr mere, lyder frygten fra Liva Elise Nimb.

Der bliver grublet over klimaet og jordens fremtid i hovederne på børnene i 5.A på Paradisbakkeskolen. Og de er langt fra de eneste.

I denne uge sætter vi sammen med TV 2 og de andre regioner nemlig fokus på Børnenes Danmark. Hvad går de op i, hvad gør dem glade og hvad bekymrer dem? Sammen har vi spurgt flere end 200 børn fra hele landet, og bekymringer over klimaet er på top tre over de ting, som fylder mest.

Bekymringen skal dog nuanceres, mener professor Sebastian Mernild, der er medforfatter på den seneste klimarapport fra FN.

- Jeg mener ikke, at de har grund til at være bekymret for jordens undergang eller vores eksistens her på kloden. Vi skal tænke på, at vi skal tilpasse os hen mod de klimaforandringer, der kommer. Vi skal klimasikre os og klimatilpasse os, siger han.

Hjælp til at gennemskue information
Men det kan være svært at gennemskue rigtigheden af alle de informationer, vi bliver præsenteret for - særligt for børn, og derfor skal de voksne hjælpe til, mener han.

- Det er fint, at de ved, at der er noget, der hedder klimaforandringer. Og jeg synes, at det er fint, at deres forældre fortæller dem om den verden, som de vokser op i, men jeg synes også, at man skal være påpasselig med at fortælle dem alt. Der bør være et filter. Jeg mener ikke, at de skal have 100 procent indsigt i forhold til det, vi står overfor nu, for det er til tider meget ekstremt i klimaet, fortæller han.

Men er vi ikke lige nu ved at sætte en unødig skræk i livet på børnene?

- Jeg ved ikke om vi sætter en unødig eller bevidst skræk i børnene. Det tror jeg ikke vi gør – jeg tror ikke, det er vores hensigt at skræmme børnene. Men vi har en pligt til at filtrere, så børnene ikke bliver præsenteret for alle tal, skrækscenarier, oversvømmelse, orkaner, storme, skovbrande osv. osv. Sætte os ned og snakke med dem uden at skræmme dem, men oplyse dem på børneniveau, så det foregår i børnehøjde, så vi er bevidst om, hvorvidt vi skræmmer dem. Vi skal ikke skræmme børnene, siger han.

Undersøg de officielle rapporter i FN
Har man som voksen svært ved at finde frem til de rigtige oplysninger, så kan man med fordel kigge på de større, videnskabelige rapporter fra FN's klimapanel, som han selv er en del af.

- De skanner den videnskabelige litteratur – hvad er tendenserne og hvad stikker lidt udenfor. Det er jo så kogt sammen. Det bliver præsenteret for både beslutningstagere og politikere, og dem kan man tage fat i. De står på engelsk og bliver oversat til dansk – de er nemme at forstå. Meget videnskab kan være svære at forstår – men ”summaray for policymakers” er nemme at gå til. Der kan man finde den fornødne information og den nyeste viden, fortæller han.