To bornholmere ønsker valg til hovedbestyrelse

I denne weekend holder Enhedslisten årsmøde, og i dag skal de vælge en ny hovedbestyrelse. Her stiller bornholmske Morten Riis og Laura Kofod sig til rådighed.
På stemmesedlen er der to bornholmske medlemmer. Udover Morten Riis stiller Laura Kofod fra Rønne op. Hun er politisk konsulent i Rådet for Socialt Udsatte og har boet på Bornholm siden januar.

Ifølge Morten Riis er det vigtigt, at de lokale erfaringer tages med i Enhedslistens centrale arbejde.

Enhedslistens hovedbestyrelse består af 25 medlemmer, og mødes en gang om måneden.

Årsmødet finder sted i Hafniahallen i Valby.