S vil skære i tilskuddet til privatskoler

I sit forslag til finansloven for 2020 foreslår Socialdemokratiet at skære i den såkaldte koblingsprocent, der tilskud til privat- og friskoler.
Rønne Privatskole holdt i dag rejsegilde for en ny førstesal, der skal bruges som kreativt undervisningsmiljø.

- Planen er, at den skal være færdig om tre-fire måneder, siger skoleleder Jørgen Jørgensen.

Men Socialdemokratiets forslag til en finanslov kan sætte en stopper for lignende byggerier.

Partiet vil nemlig have et opgør med skolernes overskud.

- Det, at man ophober overskud, er jo et udtryk for, at man får flere penge, end man egentligt har brug for, til at drive den undervisning, man skal, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Socialdemokratiet vil sænke koblingsprocenten fra 76 procent til 71 procent. Det betyder, at tilskuddet per elev falder med omkring 3000 året. På rønne Privatskole ville det koste ca. en million om året.

Og en tilbygning ville slet ikke kunne lade sig gøre, uden at skolen sparede op på driften.

- Hvis vi skal finansiere sådan et byggeri her, så skal vi jo lægge nogle penge til side, siger skolelederen på Rønne Privatskole.

Ifølge Berlingske er der dog i Folketinget et bredt flertal mod at skære i koblingsbidraget

Og på Rønne Privatskole håber Jesper Jørgensen, at modstanden mod at skære i tilskuddet holder.