Hospitalet fortsætter kursen de næste fem år

Der er lagt op til drift som hidtil for Bornholms Hospital i Regionens nye plan for sygehusene frem til 2025.
Region Hovedstaden har netop lagt sidste hånd på sin plan for hospitalerne de næste fem år.

Og af den fremgår det, at planen for Bornholms Hospital er det samme, som det var for fem år siden. På grund af Bornholms særlige geografiske beliggenhed i regionen, er der nemlig stadig brug for akutmodtagelse, et bredt kirurgisk beredskab og en fødeafdeling, foruden en række mere specialiserede afdelinger, der drives i samarbejde med hospitaler ovre.