Bager gav morgenbrød til forsinkede Spies-kunder

Konditorbageren sørgede for morgenbrød til hele flyet, da Spies' chartergæster var forsinket i onsdags.
De charter-turister, der kom for sent af sted fra Bornholms Lufthavn i onsdags, fik sig en behagelig overraskelse, da først flyet var i luften.

Det fortæller Spies' pressechef, Lisbeth Nedergaard.

Parret bag Konditorbageren. Christina og Jonas Møller havde hørt om forsinkelsen, og da "mormor og morfar" skulle med, tænkte de, at de ville køre i lufthavnen med morgenbrød. Ikke bare til de to, men til alle de ventende passagerer, fortæller hun.

Varevognen fra bageren ankom til lufthavnen nogenlunde samtidig med flyet, men da chefen for kabinepersonalet hørte om det, besluttede han, at tage det hele ombord på flyveren, så man kunne servere forsinkelses-morgenbrød til alle, sammen med kaffen, fortæller Lisbeth Nedergaard.