Folkemødet tager beslutning om tema

I dag holder Folkemødets bestyrelse møde i København, hvor den blandt andet skal beslutte, om der skal være et tema til næste år.
I år indførte Foreningen Folkemødet for første gang et tema, og her havde man valgt at sætte fokus på FN´s 17 Verdensmål.

- Generelt tog folk godt imod temaet. Mange tog det til sig og integrerede temaet på deres egen måde, siger Pelle Nybirk, der er kommunikationsansvarlig i Foreningen Folkemødet.

I dag mødes bestyrelsen i København og beslutter sig for, om der skal være et tema igen til næste år og i så fald hvilket tema, der skal vælges.

Forud for beslutningen har Foreningen Folkemødet holdt flere evalueringsmøder med blandt andet de frivillige, og deres tilbagemelding vil Folkemødets ledende organ tage med i deres overvejelser.

Ifølge Pelle Nybirk bliver der ikke meldt noget ud i dag. D. 22. oktober afholdes der et kickoff arrangement på Nørrebro Teater, hvor Foreningen Folkemødet løfter sløret for hvorvidt, der skal være et tema til næste år.