KB: DF savner oplysninger i anlægsbevilling

Linda Kofoed Persson fra Dansk Folkeparti savner inddragelse af politikerne. I sagen om anlægsbevilling til samling af udførerdelen i Center for Børn og Familie.
Kommunalbestyrelsen har ikke været hørt i bevillingen af 500.000 kroner til udførerdelen af Center for Børn og Familie. Det mener Dansk Folkepartis Linda Kofoed Persson, der på dagens kommunalbestyrelsesmøde kritiserer, at man ikke har inddraget den store sal i det spørgsmål. Hun anerkender dog, at pengene er afsat på budgettet.

- Jeg kan ikke stemme for det her, lød det fra Linda Kofoed Persson med skuffelse i stemmen fra sin stol i kommunalbestyrelsessalen.

Leif Olsen anerkender, at der har været en fejl i processen, men at kommunalbestyrelsen tidligere har været involveret.

- Det er godkendt af kommunalbestyrelsen med åbne øjne, siger han

Indstillingen blev godkendt i kommunalbestyrelsessalen - uden Dansk Folkepartis medvirken.