Økobornholm snart klar til fundraising

Økobornholm vil skabe et økologisk jordbrug på Bornholm. Foreningen er snart klar til at begynde fundraisingen.
Foreningen Økobornholm har i to år arbejdet for at lave et økologisk jordbrug på Bornholm. Om kort tid begynder foreningen at fundraise mellem to og fire millioner kroner.

- Vi er i den glædelige situation, at vi lige har sat henholdsvis advokat og revisor i gang med at udarbejde det prospekt, der skal danne grundlag for at rejse pengene, siger Mads Kissow, forperson for Økobornholm

- Vi ser nu frem til at kunne gå i luften for alvor i løbet af november eller tidligt december.

Foreningen vil rejse millionbeløbet ved at sælge folkeaktier.