Veteran-pløjestævne vender hjem til Melstedgård

Det traditionsrige pløjestævne for veterantraktorer vender nu hjem til Melstedgård.
I weekenden bliver der vendt jord i Melsted, når pløjestævnet for veterantraktorer løber af stablen på markerne ved Melstedgård.

Der vil være mulighed for at undersøge teknik og mekanik, sparke til dæk og se de entusiastiske mennesker, som udøver deres interesse og viser deres kunnen.

Der er 15 tilmeldte traktorer og to hestetrukne plove.

Pløjestævnet foregår på lørdag den 21. september fra 10-15.