Færre går i privatskole

Efter år hvor flere og flere børn har gået i fri- og privatskole, er kurven knækket, og et stigende antal børn går nu i folkeskole.
Øens folke- og privatskoler oplever en lille tilbagegang i elevtallet, men i tallene gemmer sig også på en nyhed, som må glæde øens skoleledere i folkeskolen og politikerne i kommunalbestyrelsen.

Det er nemlig lykkedes for øens folkeskoler, at knække kurven, hvor flere og flere forældre vælger at tilmelde deres barn i en privatskole. I hvert fald er andelen af elever i de bornholmske fri- og privatskoler faldet de to seneste år, fra 38,3 pct. i 2016 til 34,3 pct. i 2018.

At kurven er knækket glæder formanden for Børne- og Skoleudvalget, Morten Riis (Ø):

- Vi har jo i nu flere år arbejdet på, at gøre folkeskolen mere attraktiv for både elever, forældre og lærere. At det er tilsyneladende er lykkedes, er vi selvfølgelig rigtig glade for i Børne- og Skoleudvalget og i Kommunalbestyrelsen, siger Morten Riis.

Den konstituererede skolechef har følgende syn på sagen:

- Det er svært at tegne et entydigt billede af situationen lige nu alene ud fra tallene, men med den forandringsproces som skolerne har været igennem, og med de udviklingsplaner som er lagt igennem det seneste år, er der grund til at have optimisme på den bornholmske folkeskoles vegne, siger Trine Dorow, servicedirektør og fungerende skolechef i Bornholms Regionskommune.

Oversigt over fordelingen af elever i henholdsvis folkeskoler og privatskoler på Bornholm:

Procentvis fordeling: 2015 2016 2017 2018 2019
Privatskoler: 28,6 - 30,8 - 38,3 - 37,9 - 34,3
Folkeskoler: 71,4 - 69,2 - 61,7 - 62,1 - 65,7