Kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm

DMI lover kuling fra vest 12-17 m/s med god sigt. I eftermiddag kuling fra nordvest 16-21 m/s også med god sigt.
Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til onsdag morgen, udsendt tirsdag klokken 4.15:

Kuling fra vest 12 til 17 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra nordvest 16 til 21 m/s. God sigt. I aften kuling fra nordvest 17 til 22 m/s. Og i den nordøstlige del kuling fra nordvest 13 til 18 m/s. God sigt. I nat kuling fra nordvest 12 til 17 m/s. God sigt.

Et lavtryk, 998 hpa. over Mellemskandinavien bevæger sig mod sydøst til Baltikum. Et højtryk, 1025 hPa, vest for Irland bevæger sig langsomt mod øst. Imellem de to tryksystemer strømmer kølig luft med byger ind over Danmark fra nordvest.

Billedet viser DMI's prognose på bølgehøjden tirsdag klokken 16.00.