Trane Nørby: Dialogen med Bornholm er vigtig

Næstformandskandidaten i Venstre, Ellen Trane Nørby, fremhæver vigtigheden i dialogen med de bornholmske V-medlemmer inden aftenens møde med netop de bornholmske Venstre-medlemmer.
Dialog er vejen frem. Også med de bornholmske Venstre-islæt. Det er i grove træk den mest fremtrædende holdning hos Venstre-næstformandskandidaten, Ellen Trane Nørby, inden aftenens møde hos Venstre på Bornholm.

- Jeg synes, det er vigtigt, vi også kommer til Bornholm og har et af vores møder, for ellers er der en tendens til, at Bornholm bare glider ind under Region Hovedstaden, siger Ellen Trane Nørby.

Og næstformandskandidaten har besøgt Bornholm en del gange den seneste stykke tid. Det ligger hende nemlig også på sinde, hvordan de bornholmske medlemmer tænker om Venstres politik.

- Hvis vi ønsker at have dialogen med vores bornholmske medlemmer og også tage højde for de problemstillinger, som man oplever på Bornholm, siger hun.

Du kan se mere i Nyhederne 22.00 på TV 2/Bornholm. I videoafspilleren kan du se hele interviewet med Ellen Trane Nørby.