Max vender om på grund af vejret

Bornholmslinjens hurtigfærge Max opgiver eftermiddagstur til Ystad.
Hurtigfærgen Max er vendt om på afgangen fra Rønne mod Ystad.

Kaptajnen har informeret passagererne om, man på grund af vejret har vendt stævnen mod Rønne igen.

Ifølge DMIs hjemmeside, er bølgerne ud for Bornholms vestkyst mellem tre og tre en halv meter høje. Vinden ved Hammerodde er på 15,7 meter i sekundet.

Kommunikationschef Jesper Maack fra Bornholmslinjen fortæller, at de faktiske bølger på havet var meget højere, end prognoserne havde spået. Lige nu kigger man på, hvordan man får sejlplanen til at hænge sammen resten af dagen.