Freestyle hos Baltic Sea Glass

Hos Baltic Sea Glass freestyler to unge glaspustere i dag i anledning af Kulturugen.
Foran et stort publikum om en varm ovn freestyler de to unge glaspustere Sander Boeijink og Tobias Sode.

- Når vi arbejder normalt er det hele planlagt, siger Tobias Sode.

I anledning af Bornholms Kulturuge har de to kunstnere bag Baltic Sea Glass, Maibritt Jönsson og Pete Hunner, givet de to unge kunstnere et oplæg, som de skal freestyle ud fra.

Sode og Boeijink gik igang klokken 10.30 - og hele processen kan følges live i glaspusteriet af folk med et kulturugebadge.

- Det er fantastisk som altid. Glaskunst og håndteringen er næsten svært at forstå, når man ikke er håndværker selv, fortæller gæst Jørgen Nordahn fra Kolding.

Målet er et stykke unika glaskunst - og resultatet af dagens anstrengelse kan man se i nyhederne klokken 19.40.