Politi: Festivalgæsterne opfører sig pænt

Bornholms Politi er glade for den måde Wonderfestiwall er forløbet på i år.
Det har været en stille og rolig Wonderfestiwall for Bornholms Politi.

- Folk opfører sig pænt. Der er forskellige aldersgrupper, så der er lidt positiv selvjustits, hvor de voksne passer på de unge, siger Alexander Voltov fra Bornholms Politi.

Han indrømmer også, at det er en okay tjans at blive sat på.

- Det er en af de bedre opgave, for man kommer ud og er politi på en lidt anden måde, end vi er vant til, siger Alexander Voltov.

Og selvom politiet er der for at holde øje med, at alle opfører sig ordentligt og ikke overskrider narkotika og - lattergasforbuddet, så er mange også glade for at møde politiet på festivalen.

- Det er også sjovt for os at møde folk på den måde. Vi får også nogle små og sjove oplevelser med på vejen, siger Alexander Voltov.