Madguide til Wonder

knurrer maven, er der masser af forskellige muligheder i madboderne på Wonderfestiwall. Få et overblik her.
Mellem hovedscenen Ankermyr og campingpladsen ligger pølseboden, der er drevet af Tejn Idrætsforening. Her kan man vælge imellem en ristet med brød, en ristet hotdog, en fransk hotdog eller en bøfsandwich. Priserne kan de fleste være med på, da de ligger mellem 20-30 kr.

Nete Bitsch er en af de frivillige, der har travlt med at servicere de mange sultne festivalgæster.

- Det er hyggeligt at stå i boden, og man får nogle gode snakke med folk. Der er også mange forældre, der kommer og spørger, hvordan man bliver frivillig. De vil gerne hjælpe til, fordi deres børn er på festival, siger Nete Bitsch.

De fleste madboder ligger ned på campingpladsen. Her kan man få pizza, pomfritter med dip, thailandske og indiske specialiteter og crepes. Derudover er der to pølsevogne, en paninivogn, tre-retters menuer på Lá Mád og den velkendte madvogn Bornholm på hjul.

Velbekomme.