Pelle Peter Jensen på vej til Wonder

Bornholmeren og DJen Pelle Peter Jensen, der sidste år lukkede og slukkede Ankermyr skulle ikke på Wonder i år. Men det skulle han så alligevel.
Radiovært og DJ Pelle Peter Jensen holder polterabend i dag, og på hans instagram-story kan man se, at hans venner har lokket ham med på et fly til Bornholm.

På hans Instagramprofil lyder det:

- Første og nok sidste polterpost. På vej til Bornholm. Ses Wonder.

Ifølge arrangør Daniel Mühlendorph skulle Pelle Peter Jensen ikke på dette års WonderFestiwall, men hans venner ville det anderledes.

Sidste år lukkede og slukkede Pelle Peter Jensen Ankermyr under navnet Pelle Peter Supreme Team. Man kunne fristes til at tro, at han skal på scenen i aften kl. 01:30, når Wonder Supreme Team spiller op til fest.