Badminton-VM uden Mathias Christiansen - opdateret

Bornholmske Mathias Christiansen er ikke at finde blandt spillerne på VM-holdet pga. ny makker. I mixed double er han afløst af Nicklas Nøhr.
Siden Badminton Danmark og Team Danmark opstillede VM-målsætningen 2019 tilbage i sensommeren sidste år, har der været en række uforudsete hændelser i form af bl.a. karrierestop, makkerrokader og skader, som har påvirket mulighederne for medaljer. Derfor skruer de to organisationer nu ned for VM-ambitionerne.

En af begrænsningerne betyder, at Mathias Christiansen og hans nye makker Alexandra Bøje ikke har nok point på verdensranglisten til at blive udtaget.

OPDATERET:
- Det er ganske enkelt. Da jeg har startet et nyt makkerskab (med Alexandra Bøje) har det ikke været muligt at komme til VM, da vi ikke en gang var på verdensranglisten, da VM-kvalifikationen sluttede. Så vi er ikke udeladt. Det har ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre formelt, da vi ikke har haft tid nok til at samle verdensranglistepoint nok, siger Mathias Christiansen til TV 2/Bornholm.

Ifølge Badminton Danmark ser VM holdet således ud:

Herresingle:
Anders Antonsen (5)
Hans-Kristian Solberg Vittinghus
Jan Ø. Jørgensen

Damesingle:
Mia Blichfeldt (12)
Line Kjærsfeldt (15)

Herredouble:
Kim Astrup/Anders Skaarup (8)

Damedouble:
Maiken Fruergaard/Sara Thygesen (16)
Amalie Magelund/Freja Ravn

Mixeddouble:
Niclas Nøhr/Sara Thygesen