Wonderfestiwall mangler 50 frivillige

Bartender, brandvagt og scenemedarbejder. Der mangler 50 frivillige på musikfestivalen Wonderfestiwall, som starter torsdag.
For få dage siden manglede de 100 frivillige. Nu mangler musikfestivalen 50.

- Vi mangler primært frivillige til at tage morgenvagter fra kl. 04:30 til kl. 10, fortæller Martin Paarup, som er frivillighedskoordinator på Wonderfestiwall.

Det er primært opsyn med brand på pladsen, som der mangler øjne til, ganske ligesom der mangler hænder på scenen.

- Ja, vi mangler "stagehands", som måske lyder som hårdt arbejde, men det er mere hyggeligt end hårdt og så kan man måske også spotte en musiker eller to, lokker Martin Paarup.

Vagter som bartender og servicemedarbejder er også ledige og hvis man har lyst til at hjælpe Wonderfestiwall, skal man skrive til frivillig@wonderfestiwall.dk eller via hjemmesiden wfw.dk