To Hyæne Film med i Robert-kapløbet

To kortfilm med bornholmske producere - Robin Hounisen og Daniel Mühlendorph - er med i kampen om Robert Prisen 2020.
Med kortfilmene "Savnet" og "Draget" er Hyæne Film blandt de ti film, der skal kæmpe om Robert Prisen 2020. Det fremgår af begejstringen på filmselskabets facebook-profil.

Hyæne Film, der er stiftet af blandt andre Daniel Mühlendorph, har også den bornholmske producer Robin Hounisen på rollelisten.

De endelige fem nominerede til Robert Prisen 2020 for Årets Kortfilm bliver afsløret ved Odense Internationale Film Festival den 31. august.