20-årig anholdt efter slagsmål og trusler

Gammel kending fremstilles i grundlovsforhør til formiddag efter slagsmål og trusler på livet i nat.
Politiet måtte 00.39 i nat rykke ud til et slagsmål foran Palæ Caféen i Rønne.

En gammel kending af politiet - en 20-årig mand - blev anholdt for slagsmål og trusler på livet.

- Vi overvejer lige nu, om han skal fremstilles her til formiddag. Og det er jeg ret sikker på, han bliver, lyder det fra vagthavende hos Bornholms Politi.

Af retslisten fremgår det, at den 20-årige fremstilles i grundlovsforhør her til formiddag klokken 11.