Telia er ustabil i Rønne

To af Telias master i Rønne er ustabile og derfor kan kunder opleve problemer med at bruge mobilen. Fysiske reservedele ankommer til øen indenfor en uge.
Kunder hos Telia har siden den 2. august oplevet sporadiske problemer med mobilforbindelse i Rønne by og havn.

- Årsagen er, at en mast på Haslevej og en mast på Rønne havn har drillet, siden de gik ned den 2. august, fortæller Mads Houe, pressechef hos Telia.

- Vi har dog 8 master i Rønne, så telefonerne burde hoppe over på en anden mast og får god forbindelse, men sker det ikke, må man vente lidt, bevæge sig lidt eller låne af en anden, opfordrer Mads Houe, pressechef hos Telia.

- Desværre kan det måske vare op til en uge, før problemerne er løst. De fysiske reservedele kommer indenfor en uge, hvilket vi selvfølgelig må beklage, slutter Mads Houe og beroliger med, at man altid kan ringe 112 og få hjælp af alarmcentralen, uanset om der er signal på mobiltelefonen eller ej.