Legendarisk quizprogram vender tilbage

Samme kendingsmelodi. Samme koncept. Og en "kategorina" til at vende bogstaver. 'Lykkehjulet' vender permanent tilbage og du kan være med i quizprogrammet.
Dadadada da da dada da da dadada. Sådan lød det i fjernsynet i rigtig mange hjem tilbage i slutningen af 80'erne, hvor Michael Meyerheim var vært i quizprogrammet 'Lykkehjulet'. Snart vil den samme kendingsmelodi lyde igen - og du har mulighed for at blive deltager i det legendariske program.

Alt du skal gøre er, at skrive til produktionsselskabet bag programmet og svare på disse spørgsmål.

•Kort beskrivelse af dig selv
•Hvorfor vil du være med i Lykkehjulet?
•Har du været med i andre programmer? Hvis ja, hvilke og hvornår?
•Har du nogle specielle færdigheder eller speciel viden?
•Hvad håber du på at kunne vinde?

Programmet blev sendt første gang i 1988 og efter 3559 afsnit blev programmet lukket i 2001. Sidste år genopstod programmet i forbindelse med 30 året for den første udsendelse og det er værten Mikkel Kryger fra dette program, som også skal stille spørgsmålene, når den nye udgave af 'Lykkehjulet' vender tilbage i 2020 på TV 2/Charlie.

Eneste forandring bliver de bogstavsbrikker, som den kvindelige vært - den såkaldte 'kategorina' - vendte i de tidligere år. I 2020-versionen bliver de digitaliseret - og hvorfor nu det, spørger journalisten bag denne artikel, som er i mod al udvikling af det gamle koncept!

Foto nedenfor: Mikkel Kryger og Stephania Potalivo, 2018.