Mange små brandmænd til åbent hus hos Falck

I denne uge afholder Falck tre events i Danmark. Den ene finder sted i Rønne i dag kl. 10-13. Og der var over 1.000 tilmeldinger til arrangementet.
Du kan prøve at sprøjte med en brandslange, slukke forskellige typer af brande og lære om førstehjælp. Det sker ved åbent hus hos Falck i dag.

Over 1.000 havde tilmeldt sig til arrangementet, fortæller Klaus Rønne Jensen, områdeleder ved Falck Bornholm:

- Jeg er dybt overrasket. Og jeg er vildt glad for, at der er så mange, der vil kigge forbi.

I denne uge afholder Falck tre events i Danmark. Det ene afholdes på Egeskov slot, det andet til Copenhagen Classic Grand Prix på Bellahøj og sluttelig arrangementet i Rønne i dag kl. 10-13 på Falck-stationen, Ved Lunden 9 i Rønne.

Udover et møde med Falcks brandmænd og ambulancereddere, så er det også muligt at komme helt tæt på de store udrykningskøretøjer og redningsudstyret.

Mellem Os i Sommerlandet sender fra Falck-stationen i aften kl. 19:40.

Man kan også se mere fra dagens arrangement i videoen på hjemmesiden.