Snorrebakkesagen: Undersøgelse viser fejl

En undersøgelse fra en ekstern revisor om Snorrebakkesagen ligger klar. Resultatet af undersøgelsen viser, at kommunen langt hen ad vejen har fulgt reglerne i Tilbudsloven, men samtidig erkender direktionen, at man har begået fejl.
En ekstern undersøgelse i forbindelse med Snorrebakkesagen ligger klar. Det er revisonen (BDO), der har undersøgt, hvorvidt reglerne vedrørende udbud og tilbudsgivning samt Styrelsesloven er blevet flugt i forbindelse med arbejdet med flytningen af Snorrebakken.

I notatet fremgår det, at Bornholms Regionskommune lagt hen ad vejen har fulgt reglerne, som er i Tilbudsloven. Men det bliver fastslået, at kommunen burde have foretaget et skøn over den samlede kontraktsum, inden kommunen begyndte at indsamle tilbud. Samtidig fremgår det, at et enkelt underhåndsbud burde have været udbudt i enten begrænset eller offentlig lication.

I direktionen erkender man, at der er begået fejl i det som beskrives som et 'atypisk forløb'. Kommunaldirektør, Johannes Nilsson, siger følgende til kommunens hjemmeside.

- Jeg er ærgerlig over forløbet og de fejl, vi i BRK har begået i denne sag. At vi satte projektet på pause tilbage i marts har vist sig at være den rigtige beslutning. Det har givet os mulighed for få klarhed over problemerne og identificere, hvad der skal til for at lave et bedre gennemarbejdet projekt, hvis kommunalbestyrelsen vælger at fortsætte med planerne.

- Vi har også brugt tiden til at kigge indad og lære af erfaringerne, som bl.a. er at sikre, at de fornødne kompetencer bliver bedre involveret. Fejl sker desværre, men vi skal altid bestræbe os på ikke at gentage dem. Mange af BRKs medarbejdere har lagt et enormt arbejde i, at vi kunne lykkes så godt som muligt med opgaven, men vi har desværre ikke været dygtige nok til at lykkes i første omgang, så nu må vi se fremad.

Herunder artiklen kan du se et link til hele undersøgelsen.