TMB19: Starten går torsdag klokken 07.00

Nu ligger det fast. Starten på dette års Trolling Master Bornholm går klokken 07.00 i morgen torsdag.
Både vind og bølger arter sig, så deltagerne i Trolling Master Bornholm kan endelig se frem til at komme på havet. Det sker torsdag morgen klokken 07.00.

- Som vejrudsigten ser ud lige nu, så kommer vi på havet alle dage, siger Jan Jørgensen, der er dommer og arrangør fra TV 2/Bornholm.

Vejrudsigten ser så god ud, at arrangørerne lige nu overvejer, om man skal forlænge fiskeriet lørdag.

- Som en kompensation overvejer vi lige nu en lang lørdag. Det betyder næsten ingen søvn og en start klokken 05-05.30 på lørdag, siger Jan Jørgensen.

Om der bliver en ekstra lang fiskedag lørdag bliver besluttet i morgen fredag.

Sådan her bliver starten

07.00: Første start i Tejn for store både.
07.15: Anden start i Tejn for små både.
07.30: Tredje start i Allinge for alle både.

Du kan selvfølgelig se starten i fjernsynet på TV 2/Bornholm.