Efterlysning af ældre mand

83 årig mand savnes. Bornholms Politi leder efter Niels Kristian Nielsen, der har været borte siden fredag klokken 16.30.
Bornholms Politi efterlyser 83-årige Niels Kristian Nielsen, der fredag klokken 16.30 forlod bopælen på Søndre Allé i Rønne, og ikke er kommet hjem. Niels Kristian Nielsen beskrives som 172 cm høj, almindelig af kropsbygning, gråt hår og fuldskæg. Han var iført blå hue, mørkeblå jakke og sorte bukser.

Niels Kristian Nielsen forlod bopælen på en grå herrecykel, men normalt går han. Han plejer kun at færdes mellem bopælen og Store Torv i Rønne. Niels er begyndende dement og kan have svært ved at finde rundt, og kan muligvis heller ikke oplyse sit navn eller adresse.

Bornholms Politi anmoder borgere om at tjekke garager og udhuse. Samtidig opfordrer vi til, at hvis man har kendskab til bygninger, der står tomme henover weekenden - for eksempel erhvervsbygninger - at man også lige tjekker de steder.

Oplysninger om Niels Kristian Nielsen skal rettes til Bornholms Politi på 1-1-4 eller 5690 1448.