Danielsson stiller op til Europa-Parlamentet

René Danielsson har i dag skrevet på sin Facebook-profil, at han stiller op til Europa-Parlamentetsvalget.
På sin Facebook-profil annoncerer Dansk Folkeparti-politikeren René Danielsson i dag, at han stiller op til Europa-Parlamentsvalget den 26. maj.

Han havde en snak med Kristian Thulesen Dahl mandag aften, hvor partiformanden bad ham om at stille op, og det har han nu valgt at gøre.

- Det er en kæmpe cadeau både til mig og til partiet på Bornholm. Vi har leveret gode resultater, og det er et skulderklap, siger Rene Danielsson til TV 2/Bornholm.

Han bliver opstillet som nummer fire på Dansk Folkepartis kandidatliste til Europa-Parlamentsvalget.

- Det er jeg meget beæret over. Det er lige under vores tre spidskandidater, siger René Danielsson til TV 2/Bornholm.

Han slutter sit Facebook-opslaget af med at skrive, at han glæder sig til den kommende valgkamp.