Formandsopgøret: Det vil de sige i aften

Onsdag aften vil de to kandidater til formandsposten hver især forsøge at overbevise 3F's medlemmer om, hvem de skal stemme på.
Den nuværende formand i 3F Bornholm, Jens Skovgaard, og hans modkandidat, Finn Pedersen, vil onsdag aften hver især holde en tale til 3F's-medlemmer.

- Jeg kommer til at lægge vægt på den situation, der afstedkom den konflikt, der begyndte på generalforsamlingen i 2018, det er ærgerligt, at den ikke er blevet forliget i det år, der er gået, siger Finn Pedersen.

Hos modkandidaten, Jens Skovgaard, bliver der lagt vægt på erfaring.

- Jeg vil beskrive, hvad jeg sammen med den nuværende bestyrelse har lavet for medlemmerne, og hvad vi har i støbeskeen, hvis jeg bliver genvalgt, siger Jens Skovgaard.