I dag er der hjernegymnastik på skoleskemaet

I dag er det skakdag på Åvangsskolen. Der skal udføres hjernegymnastik. 85 elever deltager.
I dag bliver det sjovt at være klogere på Åvangsskolen.

Åvangsskolen har igennem de seneste år samarbejdet med Dansk Skoleskak og partnerne Spar Nord Fonden og Politiken. Det betyder, at Åvangsskolen igen i år afholder den lokale udgave af Skolernes Skakdag. Andre skoler i skakturneringen har allerede holdt deres skakdag i februar, men Åvangsskolen har altså valgt at afvikle skakdagen i dag.

Det er Åvangsskolens 3. årgang og Åvangsskolens Skoleskakklub, der dyste på kryds og tværs. Det gælder om at lægge gode strategier og udtænke snedige planer, når kongen skal forsvares.

Eleverne får formentlig en sjov og spændende dag, samtidig med at de træner koncentration, fokus og fordybelse. De ca. 85 elever sætter sig til deres skakbræt fra kl. 8:30.