Drop-in dåb i Rønne

Lørdag den 29. juni finder den første bornholmske drop in-dåb sted i Sct. Nicolai Kirke. Kommer der bare én er forsøget en succes, siger menighedsrådsformanden.
– Jesus gik ned til Jordan-floden, hvor Johannes Døberen døbte ham. Sværere er det ikke, siger Johnny Winther Holbech, menighedsformand i Rønne Sogn.

Årets initiativpris i Kristeligt Dagblad gik i oktober til Vesterbro sogn, hvor man havde forsøgt sig med drop-in dåb og bryllupper. Idéen har bredt sig til andre steder i landet og nu vil provsten, præsterne og menighedsrådet i Rønne også gøre forsøget.

– Mange, som blev født i 1970’erne og 80’erne, er ikke blevet døbt, siger Johnny Winther Holbech og tænker, at flere af disse måske kunne have lyst til at blive døbt uden al for meget ståhej.

Drop in-dåben kræver ingen tilmelding og selve papirarbejdet vil blive klaret på dagen af en degn, som vil supplerer præsterne på dagen.

Men er drop in-dåb en god idé? Spørgsmålet blev diskuteret i Kirke og meninger i oktober, hvor der var uenighed i panelet.