Fem kilo narko beslaglagt sidste år

Bornholms Politi har beslaglagt fem kilo narkotika i 2018. Hash vejer tungest i politiets statistik.
4,93 kilo narkotika og nogle få ecstasy-piller. Det er resultatet af Bornholms Politis narko-indsats i 2018.

Blandt de seks forskellige rusmidler i opgørelsen er hash højdespringer med i alt 3,96 kilo. Det fremgår af Rigspolitiets oversigt over narkotikabeslaglæggelser i Danmark i 2018.

Herefter kommer amfetamin, som Bornholms Politi har beslaglagt i alt 0,81 kilo af.

Kokain er der blevet beslaglagt 100 gram af, mens MDMA udgør 50 gram. Der er kun beslaglagt 10 gram heroin på Bornholm i 2018, hvilket er beskedent set i forhold til, at der på landsplan er beslaglagt 37 kilo.

Desuden har Bornholms Politi beslaglagt fem ecstasy-piller.

Det skyldes, at ledelsen hos Bornholms Politi har prioriteret en målrettet narko-indsats, fortæller politikommissær Michael Winsløw.

Tallene for de seneste tre år ser således ud:

2018.
Amfetamin 0,81 kilo
Ecstacy 5 stk.
Hash 3,96 kilo
MDMA 50 gram
Heroin 10 gram
Kokain 100 gram

2017:
Amfetamin 0,03 kg
Ecstasy 2 stk.
MDMA 0,01 kg
Hash 3,65 kg
Heroin 0,01 kg
Kokain 0,01 kg

2016:
Amfetamin 0,91 kg
Ecstasy 3 stk.
MDMA 0,01 kg
Hash 3,04 kg
Heroin 0,00 kg
Kokain 0,07 kg