Lave vejtemperaturer kan give glatte veje

Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune advarer mod, at vejene kan være glatte til morgen.
Regionskommunens Vintertjeneste oplyser, at vejtemperaturerne ligger her til morgen ved kl. 04:00 mellem -0,7°C og ned til -3,8°C.

Klasse A-veje, det overordnede vejnet, har restsalt på kørebanerne fra i søndags.

Klasse B-veje i åbent land, byer, pladser og cykelstier, observeres og saltes efter behov.

Øvrige vejklasser saltes ikke og kan være glatte.

Vær opmærksom, lyder det fra vagthavende i Vintertjenesten Hanne Carlsen.