Margrethe Kjellberg overtager Skipperkroen

Tidligere kommunalbestyrelsesmedlem Margrethe Kjellberg har overtaget Skipperkroen i Tejn. Hun regner med åbning til påske.
Lige nu er Skipperkroen i Tejn ved at blive sat i stand. Den har nemlig fået ny ejer. Det bliver Margrethe Kjellberg, der tidligere har siddet i både kommunalbestyrelsen og arbejdet for Røde Kors, som ejer.

- Planen er en restaurant og bistro - en opgraderet kro anno 2019, hvor der er mad på hele tallerknen.

- Jeg har gået med tankerne i mange år. Så har jeg gået arbejdsløs siden Røde Kors, så besluttede jeg efter jul, at det ville jeg gerne, fortæller Margrethe Kjellberg.

Margrethe Kjelberg er i sin tid uddannet husholdningslærer, så hun er ikke helt grøn i et køkken.

- Jeg kan både lave mad og servere.

Det er planen, at Skipperkroen skal åbne omkring påske, hvis alt når at blive klar.