Vandmøllen på Slusegård på Sydbornholm er en af de nominerede vandmøller i konkurrencen "Danmarks smukkeste vandmølle".
Man kan godt deltage i en skønhedskonkurrence selv om man er født i begyndelsen af 1800-tallet. Se bare på Slusegård Vandmølle, som netop er blevet nomineret i en helt ny og landsdækkende skønhedskonkurrence for vandmøller.
- Konkurrencen skal vise danskerne de fantastiske mølleanlæg og samtidig sætte fokus på behovet for at kommunerne passer på dem og sikrer den vandtilførsel, som er nødvendig for vandmøllernes bevaring, siger Birthe Iuel, der er præsident for Historiske Huse ifølge en pressemeddelelse.
Der er i alt 17 nominerede vandmøller i skønhedskonkurrencen, som er arrangeret af interesseorganisationen Historiske Huse, som ønsker at sætte fokus på de få tilbageværende vandmøller.
- De meget få velfungerende vandmøller, vi har tilbage, er levende kulturarv, som fortæller et vigtigt stykke danmarkshistorie. De kan ikke genskabes, hvis først de tørrer ud og går til grunde, siger Birthe Iuel.
I dag findes der ifølge Historiske Huse kun cirka 30 velfungerende vandmøller i Danmark.
Konkurrencen bliver skudt i gang den 11. november og kører frem til 24. november. Man kan stemme på sin favorit-vandmølle på siden historiskehuse.dk.
For to år siden besøgte vi Slusegårds vandmølle i
KulturreportagenI videoen kan du høre hvad ejer af Slusegård, Preben Christoffersen, siger til nomineringen.