Næste udsendelse: 19:30 19.30Nyheder

TV i dag

  • 19:20Stoltzes Naturperler - Enebærskoven (G)Følg med Michael Stoltze til det "oprindelige" Almindingen og se tormentil, enebær og springfrø.
  • 19:3019.30Nyheder
  • 19:45Musikhjørnet med Henriette Engelhart
  • 19:54Vejret i morgen (G)
  • 19:55DMA Jazz 2019DMA Jazz 2019 fra Bremen Teater. Dagen står i jazzens tegn, når JazzDanmark fylder Bremen Teater med musikere, branchefolk og andre musikelskere fra hele landet til en kæmpe fejring af året, der er gået i dansk jazz.
  • 22:0019.30Nyheder (G)
  • 22:14Vejret i morgen (G)
  • 22:15Musikhjørnet med Henriette Engelhart (G)
  • 22:25Midtvejsvalg (G)
  • 23:40Storm i Møbelfabrikken (G)Fra Sjælland til Fyn, og derefter til Bornholm. Jytte Storm åbnede i august måned Galleri Storm på Møbelfabrikken, hvor hun ikke kun sælger stof og tråde, men også tilbyder sykurser.
  • 00:0519.30Nyheder (G)
  • 00:20Fantastiske fællesskaber (G)Hvem skal vinde titlen som bornholms mest fantastiske fællesskab? Udover æren er der intet mindre end 100.000 kroner på højkant, når vi kårer en vinder i årets Fantastiske Fællesskaber live fra Domen i Allinge.
  • 01:05Midtvejsvalg (G)
  • 02:20Månedens foredrag: Bornholmske stednavne (G)Finn Ole Nielsen fortæller om lokale stednavne.
  • 03:15Helt i fisk - Dørve på Hammersøen (G)En båd, et ekkolod og en lille elektrisk motor. Det er tid til at gå efter de større gedder i Hammersøen, når Helt i Fisk-holdet prøver en luksusversion af gedde-fiskeriet, når de dørver gedder på Bornholms største sø.
  • 03:55Guld fra gemmerne (G)I programmet ”Guld fra Gemmerne” præsenterer et udvalg af landets museer deres allerbedste historier – indsamlet gennem århundreder. Ofte med rødder årtusinder tilbage i tiden.
  • 04:30Nationalpark Thy (18:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 05:00Stafetten - Malene Rossil (G)Malene Rossil flyttede tilbage til fødeøen Bornholm for 12 år siden. Nu bor hun i naturomgivelser i Poulsker med sin familie. Hun er uddannet sygeplejerske, men har i årevis haft en klinik i hjemmet med holistisk biomedicin.

EL og DF: Klippekort til ældre skal stå i loven

Klippekortordningen til ældre skal stå i loven, mener Enhedslisten og Dansk Folkeparti. På Bornholm er der ifm. budgettet for 2020 lagt op at til reducere ordningen.
Folketinget skal forpligte kommuner til at hjælpe svage ældre med et smut til frisøren, et besøg hos børnebørnene eller en gåtur i skoven.

Det mener Enhedslisten, der vil forpligte kommuner til at give ældre en halv times valgfri hjælp ud over den normale pleje.

Det skriver Ritzau.

- Vi mener, at ældreområdet nu er blevet så presset, at det er nødvendigt at indføre minimumsrettigheder, siger partiets ældreordfører, Peder Hvelplund.

Støtter Ældre Sagen
Enhedslisten støtter dermed Ældre Sagens forslag om at skrive en klippekortordning til svage ældres omsorg ind i loven.

Det skal dog gå hånd i hånd med flere midler til ældreområdet i kommunerne, mener ældreordføreren.

Dansk Folkeparti støtter også forslaget om at skrive det ind i lovgivningen.

- Hvis man ikke vil prioritere ældreområdet og klippekortordninger, bliver vi nødt til at tydeliggøre det i loven, siger DF's ældreordfører, Karina Adsbøl.

Reduktion i forbindelse med budgettet
Klippekortordningen, der skulle sikre de svageste ældre 30 minutters valgfri hjælp, er ifølge Kristeligt Dagblad helt eller delvist afskaffet i 16 kommuner.

Dertil kommer, at fagforeningen FOA har kendskab til ti kommuner, der planlægger at spare på klippekortene.

Her på Bornholm er der i forbindelse med budgettet lagt op til at reducere ordningen med 800.000 kroner årligt svarende til 20 pct.

S: En fristende idé
Socialdemokratiet ser lovændringen som en fristende idé. Alligevel er det ifølge partiets ældreordfører, Birgitte Vind, ikke noget, partiet vil gøre her og nu.

- Det lyder umiddelbart rigtig besnærende. Jeg vil ikke afvise, at det skal være sådan. Men kommunernes frihed til at tilrettelægge arbejdet, så det passer til de enkelte kommuner og deres borgere, er vigtig, siger hun.

SF afviser heller ikke Ældre Sagens forslag. Partiets ældreordfører, Kirsten Normann Andersen, ser dog allerhelst, at der tilføres flere penge til ældreområdet i kommunerne.

Venstre mere tilbageholdende
Venstre er mere tilbageholdende med at erklære støtte til omskrivningen af loven. Partiet vil dog tage sagen op med ældreminister Magnus Heunicke (S).

- Det er en rigtig spændende tankegang. Det vil jeg gerne drøfte med sundhedsministeren, siger Venstres ældreordfører, Jane Heitmann.

Alle kommuner har 2019 fået penge til klippekortsordningen. Men da pengene bliver fordelt via bloktilskuddet, kan kommunerne vælge at bruge pengene til andre formål.

Aktuelle programmer på Play