Næste udsendelse: 22:14 Vejret i morgen (G)

TV i dag

  • 22:0019.30Nyheder (G)
  • 22:14Vejret i morgen (G)
  • 22:15Kulturkavalkade (G)Kulturkavalkaden - vi ser tilbage på kulturåret 2019.
  • 23:45Fugleskolen (G)Vil du også have mere ud af turen? At kende fuglene omkring os giver nye og spændende oplevelser i naturen. Sune Riis er biolog og dedikeret ornitolog. Han giver tip til, hvordan man kan kende de bornholmske fugle på udseende, lyde og adfærd.
  • 00:0019.30Nyheder (G)
  • 00:15Kulturkavalkade (G)Kulturkavalkaden - vi ser tilbage på kulturåret 2019.
  • 01:55Månedens foredrag - Christina Seehusen (G)Arkæolog Christina Seehusen fortæller om udgravningerne i 2016 på Nørre Sandegård
  • 02:45Bornholm knokler - Autolakerer (G)Der bliver slebet, malet og lakeret i denne udgave i Bornholm Knokler, hvor vi er på besøg i Lakcenteret i Rønne. Her har en Toyota Aygo fået en lille skade, og skærmen skal omlakeres. En ikke helt nem opgave når maling og lak elsker at løbe.
  • 03:30Fra lade til landevej Tungen lige i munden (7:12) (G)Når man har haft alt skilt ad, skal alt sættes sammen igen. Det tager tid, og med et nymalet karosseri skal tungen holdes lige i munden, så man undgår ridser i den nye lak. Samtidig holder gutterne vejret, da motoren skal startes for første gang. Hvis den altså vil.
  • 04:00Vild Med Dyr - Vorteøgler (G)I dagens Vild Med Dyr skal Anna Louise være med til at flytte vorteøgler fra kulissen ud i deres nye hjem i Randers Regnskov. De uhyre sjældne dyr skal tages med snilde, beslutsomhed og, ikke mindst, et fast greb i nakken.
  • 04:30Nationalpark Thy (32:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 05:00Stafetten - Jan Paul (G)Jan Paul er øens brygmester. Han arbejder for Svaneke Bryghus men tager også rundt i verden med sin kunnen. Jan Paul er oprindeligt fra nordtyskland, hvor han lærte dansk i skolen. Han er vild med Bornholm og føler sig hjemme på øen.

Vinterturisme vinder frem

Allerede sidste vinter kunne bornholmske sommerhusudlejere mærke en fremgang i vinterturismen. Man satser på en fortsat fremgang.
I går kunne TV 2/Bornholm fortælle, at man hos Destination Bornholm vil bruge kåringen af Bornholm som Europas næstbedste ferieø til at øge opmærksomheden på at markedsføre turismen i vinterperioden.

Allerede sidste vinter kunne sommerhusudlejningen mærke en markant stigning, fortæller Claus Bornemann Carlsen, der er afdelingsleder ved Dancenter Bornholm:

- Fra 1. november sidste år mærkede vi en voldsom stigning for sommerhusudlejning. Et slag på tasken vil være en tredobling.

Derudover fortæller han, at den nye kåring er positiv i forhold til videre markedsføring af vinterturismen.

- Det er jo gratis reklame for Bornholm i verdens største rejsemagasin, som flere medier citerer fra, siger Claus Bornemann Carlsen.

Ifølge Kirstin Blomgren, der er direktør for Bornholmtours, er alle kåringer positivt for Bornholm, men hun mener, at det er markedsføringen for vinterturismen, der er mest væsentlig. Alligevel er det dog dejligt med en kåring.

- Hver eneste gang Bornholm får en kåring, er det jo med til at øge interessen, siger hun.

Også her kan man mærke en fremgang af bookinger i forhold til sidste år, men det er svært at sige noget for hele vinteren endnu.

- Vi kan se lidt flere bookinger, men vinterturister booker typisk lidt sent, siger Kirstin Blomgren.

Jacob Lund er direktør i Team Bornholm, og han er enig i, at markedsføringen har den største effekt på vinterturismen.

- Vi har øget vores markedsføring, og det er dét, vi skal satse på. Vi kan allerede mærke en fremgang, og vi satser på, at den fortsætter med markedsføringen.

Derudover er der mange andre ting som eksempelvis billige færgebilletter, der øger fokus på vinterturismen.

Aktuelle programmer på Play