Næste udsendelse: 22:00 19.30Nyheder (G)

TV i dag

  • 22:0019.30Nyheder (G)
  • 22:14Vejret i morgen (G)
  • 22:15Kulturkavalkade (G)Kulturkavalkaden - vi ser tilbage på kulturåret 2019.
  • 23:45Fugleskolen (G)Vil du også have mere ud af turen? At kende fuglene omkring os giver nye og spændende oplevelser i naturen. Sune Riis er biolog og dedikeret ornitolog. Han giver tip til, hvordan man kan kende de bornholmske fugle på udseende, lyde og adfærd.
  • 00:0019.30Nyheder (G)
  • 00:15Kulturkavalkade (G)Kulturkavalkaden - vi ser tilbage på kulturåret 2019.
  • 01:55Månedens foredrag - Christina Seehusen (G)Arkæolog Christina Seehusen fortæller om udgravningerne i 2016 på Nørre Sandegård
  • 02:45Bornholm knokler - Autolakerer (G)Der bliver slebet, malet og lakeret i denne udgave i Bornholm Knokler, hvor vi er på besøg i Lakcenteret i Rønne. Her har en Toyota Aygo fået en lille skade, og skærmen skal omlakeres. En ikke helt nem opgave når maling og lak elsker at løbe.
  • 03:30Fra lade til landevej Tungen lige i munden (7:12) (G)Når man har haft alt skilt ad, skal alt sættes sammen igen. Det tager tid, og med et nymalet karosseri skal tungen holdes lige i munden, så man undgår ridser i den nye lak. Samtidig holder gutterne vejret, da motoren skal startes for første gang. Hvis den altså vil.
  • 04:00Vild Med Dyr - Vorteøgler (G)I dagens Vild Med Dyr skal Anna Louise være med til at flytte vorteøgler fra kulissen ud i deres nye hjem i Randers Regnskov. De uhyre sjældne dyr skal tages med snilde, beslutsomhed og, ikke mindst, et fast greb i nakken.
  • 04:30Nationalpark Thy (32:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 05:00Stafetten - Jan Paul (G)Jan Paul er øens brygmester. Han arbejder for Svaneke Bryghus men tager også rundt i verden med sin kunnen. Jan Paul er oprindeligt fra nordtyskland, hvor han lærte dansk i skolen. Han er vild med Bornholm og føler sig hjemme på øen.

Danielsson truer med at politianmelde kommunen

Sagen om tømreropgaver på Snorrebakken, som gik til den ansvarlige leders jagtkammerat, får nu kommunalpolitikeren René Danielsson til at overveje en politianmeldelse.
Efter at TV 2/Bornholm i går kunne fortælle, at der har været mistanke om kammerateri i millionklassen i kommunen, så overvejer kommunalbestyrelsesmedlem nu at politianmelde kommunen.

- Det er jo en problemstilling, som vi ikke har stået med før, og nu er den blevet så omfattende og tidskrævende, at jeg nok bare må kaste håndklædet i ringen og overlade det til de professionelle, siger René Danielsson (DF), der sidder i Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse.

Reaktionen kommer efter, at vi i går kunne referere til en mail-korrespondance, hvor en kommunal medarbejder udtrykker bekymring for kammerateri. De håndværksopgaver, der blev uddelt i strid med tilbudsloven i sagen om Snorrebakken, gik nemlig til den ansvarlige leders jagtkammerat.

- Hver gang der bliver kastet en snebold, så ender det med at blive til et lavineskred, så man ved jo ikke, om der når at komme mere frem, siger René Danielsson.

Han overvejer nu sit næste træk.

- Jeg skal have noget hjælp til det her, så det bliver gjort ordentligt. Jeg er ikke jurist, og derfor skal jeg have spurgt rundt i mit netværk, om jeg kan få noget hjælp. Det er jo ikke en almindelig anmeldelse, som man bare går ned og laver, siger René Danielsson og fortsætter:

- Jeg kender ikke lovgivningen godt nok til, at udfærdige en anmeldelse godt nok til, at den giver mening og bliver fyldestgørende nok. Det kræver noget hjælp. Det er ikke noget, som jeg bare gør fra den ene dag til den anden.

I første omgang vil kommunalpolitikeren altså trække på sit netværk. Tidsperspektivet for, hvornår en anmeldelse falder, er ifølge René Danielsson formentlig efter budgetseminaret som skal afholdes 1. og 2. oktober.

- Nu er sagen blevet så kompleks og så omfattende, at det ikke skal være lægfolk, der skal undersøge det. Hvis der ikke er nogen der har gjort noget, så er det rart at få en total frikendelse frem for, at der skal være alle mulige spekulationer, siger René Danielsson.

Aktuelle programmer på Play