Næste udsendelse: 23:00 Folkemødet - De bedste øjeblikke 2019 (G)

TV i dag

  • 22:20Folkemødet - Afslutningen (G)
  • 23:00Folkemødet - De bedste øjeblikke 2019 (G)
  • 00:0019.30Nyheder og sport (G)
  • 00:20Folkemødet - Afslutningen (G)
  • 01:00Folkemødet - De bedste øjeblikke 2019 (G)
  • 02:02Næste uges tv (G)
  • 02:05Nationalpark Thy (22:52) (G)Naturprogram fra Nationalpark Thy
  • 02:35Månedens foredrag - Stig Rasmussen (G)Bådfører ved Nexø Redningsstation Stig Rasmussen fortæller om bornholms redningsvæsen i nyeste tid
  • 03:25Guld fra Gemmerne (G)Guld fra Gemmerne besøger museer i hele Danmark. Denne gang besøger vi Struer, Aakirkeby, Kerteminde, Herning, Sønderborg, Nykøbing Falster og Boldrup.
  • 03:50Kofoeds Naturperler - Pyritsøen (G)De største naturattraktioner kender vi, men der findes mange mindre og næsten ukendte naturperler på Bornholm. Følg med når Naturvejleder Jens Kofoed viser rundt ved Pyritsøen mellem Rønne og Hasle og opdag nye afstikkere og skønne steder.
  • 04:10Mellem os (G)I torsdagens udgave af Mellem os kommer Hanne Poulsen i studiet og fortæller om sin nye bog "Smil på jobbet igen". Derudover skal vi blive klogere på autisme, når Autismeforeningen kommer på besøg.
  • 04:40Vild Med Dyr (G)I Vild Med Dyr er Anna Louise Tranæs Didriksen med ved træningen af den lille isbjørn Siku, der bare er tre måneder gammel. Nu skal Siku til at opdrages til det han er – nemlig en isbjørn.
  • 05:15Stafetten - Lulu Faber (G)Lulu Faber er født og opvokset på Bornholm. Hun har boet mange år i udlandet, hvor hun arbejdede som skuespiller. Lulu Faber startede i 2017 et kultursted op i Allinge.

FV19: Foreninger holder liv i Bornholm om vinteren

De bornholmske idrætsorganisationer har samlet 18.392 medlemmer - 2.881 af dem går til gymnastik, hvilket gør den til øens mest populære sportsgren.
Når sommeren er forbi, og mørket begynder at trænge sig på, er det foreningerne, der holder liv i Bornholm. Det mener 42-årige Anja Kure Pedersen fra Nexø, der har gået til gymnastik, siden hun var barn.

- Foreningslivet betyder meget, for det er jo faktisk det, vi har om vinteren på Bornholm. Om sommeren er der så rigeligt andet, vi kan tage os til, og der foregår alt. Og folk tror jo, at vi keder os om vinteren, og det må man jo absolut sige, at vi ikke gør, siger Anja Kure Pedersen.

De bornholmske idrætsorganisationer har tilsammen 18.392 medlemmer - af dem går 2.881 til gymnastik, hvilket gør den til øens mest populære sportsgren.

- Grunden til, at jeg kommer hver uge, er venskaberne. Det der med, at du ikke er alene om noget. Og du kan kun fungere som et hold, for der er en masse serier, vi skal lære, siger Anja Kure Pedersen.

Det er dog ikke ret længe siden, at hun frygtede, at det var slut med gymnastikken.

- Jeg fik konstateret sclerose, og noget af det første, jeg spurgte min læge om, var: Må jeg fortsætte med gymnastikken? Og det må jeg heldigvis gerne, fortæller Anja Kure Pedersen.

Næstefter gymnastik er løb og fodbold samlet set de mest populære idrætsaktivteter, men ser man på mænd og kvinder hver for sig, er der forskel på opbakningen til de forskellige idrætsgrene. Hos kvinderne er der flest, der går til gymnastik efterfulgt af løb og svømning. For mænd er det fodbold efterfulgt af golf og gymnastik.

Det er særligt børn i alderen 0-12 år, der går til gymnastik, mens unge i alderen 13-18 år og 19-24 går til fodbold. De 25-59-årige kan bedst lide at løbe, mens personer 60+ spiller golf.

Under valgkampen undersøger TV 2/Bornholm, hvem bornholmerne er, hvis vi skrumpede befolkningen ind til 100 personer. Du kan følge med her, på Facebook og på Instagram.

Aktuelle programmer på Play